Arbejdspakker
Arbejdspakke 1:

 

Ledes af:

cisslogo

 

Inden for den anden periode af TotalFlex har arbejdet i Arbejdspakke 1 været fokuseret på at færdiggøre oversigten over mulige valg af netværksteknologi. Endvidere er der arbejdet på at etablere forbindelse til det Europæiske Artemis projekt 'Arrowhead' (http://www.arrowhead.eu/). Denne forbindelse vil yderligere styrke demonstrationsaktiviteterne i TotalFlex og involverer primært Arbejdspakke 1, 2, 5, 6 og 9. Arbejdet på energi-måling og device abstraktion videreføres i den kommende periode.

 


Arbejdspakke 2:

 

Ledes af:

daisy_logo

 

Målet for Arbejdspakke 2 er at bruge de data som gøres tilgængelige i Arbejdspakke 1 til automatisk at detektere og forudsige energiforbrug, produktion og fleksibilitet på et meget detaljeret niveau, nemlig helt ned på det individuelle apparat.

Forbruget vil være fra typiske husholdningsapparater/-udstyr, mens produktionen vil fokusere på typiske produktionsenheder i husholdinger, som f.eks. solceller.

Data omkring forbrug og produktion vil så blive brugt til automatisk at generere (potentielle) flex-offers for den fleksible del af energiforbrug og -produktion.

Dette gøres ved at bruge data mining og maskinindlærings-teknikker på data, mens man samtidig tager den konkrete brugskontekst og den historiske opførsel af brugerne i betragtning.

 


Arbejdspakke 3:

 

Ledes af:

daisy_logo

 

Målet for Arbejdspakke 3 er at udvikle en omfattende business intelligence løsning til brug i arbejdspakkerne 4, 5 og 6.

Løsningen vil muliggøre effektiv aggregering af alle typer af data, herunder målerdata, forbrug og produktion, flex-offers, priser, osv., til alle detaljeringsgrader.

Løsningen vil også muliggøre komplekse analyser der kombinerer flere forskellige perspektiver/dimensioner, herunder apparat, kunde, marked, system, distributionsnetværk, CVPP, og TVPP. Hermed kan man for eksempel analysere om de lagte tidsplaner skaber problemer med trængsel i distributionsnetværket.

 


Arbejdspakke 4:

 

 Ledes af:

aalborg_uni_color

HCI

 

Det nuværende elektricitetsforbrug i private danske hjem er i høj grad karakteriseret ved vaner og rutiner, og tidligere forskning indenfor området har vist, at det er meget svært og udfordrende at ændre sådanne vaner i forhold til elektricitetsforbrug. I fremtiden forventes det, at vi har brug for mere fleksible måder at forbruge elektricitet på, når vores produktion bliver mere afhængig af sol og vind, samtidigt med at vores forbrug forventeligt stiger som følge af f.eks. opladning af el-biler. Men forståelsen af fleksibelt el-forbrug er meget begrænset. Formålet med arbejdspakke 4 (WP4) er at undersøge muligheder og begrænsninger for fleksibelt el-forbrug i private danske hjem. Dette vil involvere studier af forbrug i private danske hjem med specielt fokus på identificering og kategorisering af det forbrug som kan gøres fleksibelt og efterfølgende hvordan fleksibilitet kan understøttes af teknologi.

 


Arbejdspakke 5:

 

 Ledes af:

aalborg_uni_color

Electric Power Systems

 

Det nuværende distributionsnet er karakteriseret ved en radial og asymmetrisk topologi og indeholder en mængde allerede installerede og kommende styrbare laster og producerende enheder, og det har et stort antal samtidige målinger. Imidlertid gør det store antal enheder det umuligt at lave en reel-tids overvågning og kontrol på komponentniveau. Derfor er formålet med arbejdspakke 5 i TotalFlex at undersøge muligheden for at lave en simplificeret og adaptiv model til at substituere og forbedre den normale stationære analyse af nettet. Dette vil betyde, at man kan håndtere overbelastning og derved beregne den maksimale effekt, der kan overføres i distributionsnettet on-line. Dette er af stor betydning, når man vil designe fremtidens marked for distributionsnettet, da det kan være nødvendigt at anvende "benyttelsespriser" i områder, hvor der forventes problemer med kapaciteten for forskellige net-komponenter. Disse styringsfunktioner vil senere blive sammensat til et teknisk virtuelt kraftværk, der er i stand til at løse alle net-relaterede stationære driftsbetingelser.

 


Arbejdspakke 6:

 

Ledet af:

neas_color

 

Målet med Arbejdspakke 6 er at udvikle et Kommercielt Virtuelt Kraftværk (Commercial Virtual Power Plant - CVPP). CVPP'en er et IT-værktøj, som skal holde styr på fleksibiliteten af alle de tilsluttede apparater. Det vil sige, at CVPP'en håndterer datainput fra de husholdninger, der leverer fleksibiliten. Disse flex-offers aggregeres løbende og danner forbindelsen mellem DER og det marked, der udvikles i Arbejdspakke 7. Der laves aftaler med husholdningerne omkring fleksibiliteten og belønninger forbundet med fleksibiliteten.

Når et makro flex-offer eller en del af et bliver handlet, bør CVPP'en være i stand til at fastslå den fysiske geografiske placering af mikro flex-offers og til at aktivere de DER'er, der leverer servicen. Dette gør det muligt at vise de aggregerede flex-offers på forskellige grid-niveauer (lav, mellem og høj spænding og på på kraftoverførings-niveau).

CVPP'en er designet til at håndtere flex-offer-"varerne" fra CVPP'erne og understøtte behovene fra alle de eksisterende elektricitetsmarkeder. Dette omfatter næste dags, indeværende dags og langfristede kontraktuelle leverancer, så vel som fremtidig prissætning af nettets begrænsninger.

 


Arbejdspakke 7:

 

Ledes af:

cbs

 

Design og udvikling af et marked for fleksibilitet

Formålet med denne arbejdspakker er at designe, udvikle og teste elektroniske markeder for handel med fleksibelt elforbrug. Et godt marked prissætter fleksibilitet korrekt og sikrer, at husholdninger og små- og mellemstore virksomheder får de rigtige incitamenter til at markedsføre deres fleksibilitet. Markedet vil dermed hjælpe med til at nedsætte elforbruget i spidsbelastningssituationer og ideelt set til at øge det, når der er et overskud af el produceret ved fornybare ressourcer. I arbejdspakken definerer vi den eller de "varer", der skal handles på markedet og analyserer, hvordan udbud og efterspørgsel bestemmer prisen. Vi implementerer derefter pris- og allokeringsmekanismerne og demonstrerer, hvordan et elektronisk marked kan fungere.

 


Arbejdspakke 8:

 
Ledes af:

neogrid_color

 

Demonstration

Demonstrationen i TotalFlex består af kombinerede live demonstrationer og simulering indenfor de fire hovedområder: Teknisk VPP (TVPP), Kommerciel VPP (CVPP), Detektion og generering af flex-offers samt markedspladsen.

Der foretages opsamling og automatisk detektion af fleksibelt forbrug fra et antal huse, som er bestykket med smart home udstyr primært fra Zense Technology, hvorfra opstilles flex-offers. Derudover vil der blive vist, hvordan der automatisk kan genereres flex-offers fra et antal huse med varmepumper, hvor krav til indeklimakomfort honoreres. En kørende CVPP til aggregering og dis-aggregering af flex-offers demonstreres.

På distributionsdelen demonstreres en TVPP IT applikation til modellering af lav- og mellemspændingsnet. TVPP'en kan modellere nettet, således evt. begrænsninger bliver synlige og kan forudsiges og mappes til flex-offers. Baseret på disse prognoser, kan netselskabet via markedspladsen handle sig ud af belastningsproblemer.

Markedspladsen simuleres og demonstreres, hvor omdrejningspunktet er flex-offers. På markedet udregnes den optimale pris for fleksibelt produktion og forbrug pr. time baseret på flex-offers aggregeret via en balanceansvarlig aktør og flex-offers fra et netselskab, der har behov for at flytte forbrug i specifik time. Specielt kobling til de eksisterende elmarkeder er interessant.

 


Arbejdspakke 9:

 
  Ledes af:

neogrid_color

 

Målet med denne arbejdspakke er at få indflydelse på og følge relevant standardiseringsarbejde og sikre, at designet og realisringen i TotalFlex finder sted i overensstemmelse med relevante standarder. Denne arbejdspakke udgør hovedsageligt en koordineringsaktivitet med det formål at sikre en tovejs forbindelse mellem relevante standarder og TotalFlex. Dette bør sikre, at arbejdet i TotalFlex vil udnytte det arbejde, der foregår inden for eksisterende standarder, men også tilføre resultaterne til det igangværende standardiseringsarbejde, der foretages i den danske S-557-gruppe.

 


Arbejdspakke 10:

 

 Ledes af:

neogrid_color

 

Projektledelse i TotalFlex er en delt opgave mellem AAU CISS, som tager sig af den administrative del og Neogrid Technologies, som håndterer den tekniske projektledelse.

Projektledelsen kan splittes op i to dele, interne og eksterne del.

Den interne projektledelse skal sikre koordinering på tværs imellem de 9 arbejdspakker. Det vil bl.a. sige at der skal være en klar opdeling i TotalFlex imellem arbejdspakkerne, således de enkelte bidrag kan sættes sammen til sidst og den ønskede demonstration kan foretages. Det skal også sikres, at de enkelte interfaces er så godt specificeret, at man kan arbejde uafhængig på de enkelte arbejdspakker.

Den eksterne projektledelse omfatter kommunikation og synliggørelse af projektets resultater (hjemmesider, workshop, diverse papers fra PhD-studerende). Ligeledes skal forholdet til eksterne parter plejes, herunder specielt beboerne i de tilsluttede testhuse. Endelig skal den eksterne projektledelse sikre en brugbar afrapportering.

 

Partnerbillede

Partnerbillede

Konsortiepartnerne ved kick off-eventen den 14. marts 2012

Hosted by
Powered by